Warning: "continue" targeting switch is equivalent to "break". Did you mean to use "continue 2"? in /var/www/mor-p.dk/public_html/wp-content/themes/Divi/includes/builder/functions.php on line 4934
Tips til (valg af) bilen – MorP

Da nr 2 barn var på vej til os, gik det op for mig, at min lille smarte røde BMW 316i compact nok ikke længere var den smarteste bil – altså familiebil!


Smart er den, og den har tjent mig godt i 10år. Og den har givet mig god respekt, når jeg kom på tilsyn på div byggepladser 😎

Og så gik jagten efter en ny bil i gang. Kravene var; stationcar og automatgear!

Vi endte med en Passat. Sort og kedelig, men praktisk!! Og fra før den udgave med rustproblemer 😳😄


Stationcar og med automatgear! 

Så kan jeg bedre selv spise og servicere andre (børn) under kørsel uden at skulle skifte gear 😉 Jeg var jo gravid, da bilen blev købt, og meget sulten!

Og så købte vi straks et hundegitter (tror jeg nok, at det hedder) til at sætte ind ml sæder og bagagerum. Så kan man bare læsse ind bag i bilen og ikke være bekymret for, om tingene kommer flyvende gennem bilen ved uheld eller kraftig opbremsning! Sikkerhed først!


Og så fik vi installeret håndfri telefon, og det er altså ret smart! Der er en lille skærm, hvor man kan se, hvem der ringer – og hvem man ringer til. Det bliver også sagt højt!! Og en lille dims til at trykke på for at ringe op eller besvare opkald. Man kan fx trykke på den grønne knap, og så spørger systemet (med en stemme) hvem man vil ring til, og så svarer man blot. Snedigt! Især hvis man kan huske, hvilke navn/forkortelser man har anvendt i telefonen!


Og når folk ringer til os i bilen, fortæller systemet, hvem det er – og spørger om man vil afvise eller acceptere. 

Og et oliefyr! Nogle biler er født med det, men i vores Passat er det indopereret efterfølgende. Men altså inden vi købte bilen. Det er helt genialt, når man har spædbørn, og det er koldt udenfor. 


Jeg trykker blot på knappen til højre, og så starter opvarmningen. Bilen skal ikke startes og stå i tomgang. Jeg kan indstille, hvor længe den skal være tændt og varme. Og jeg kan forudindstille den til at starte på et bestemt tidspunkt. Og her er det smart, hvis oliefyrets ur passer med bilens ur 😜

Og så alle de små ting;

En gul vest i døren til førersiden, så man altid har den ved hånden, hvis det skulle blive nødvendigt at begive sig ud i mørket!


Sneskraber lige ved hånden, når bilen er frossen. Her i et rum under rattet. 


Og så har jeg på et tidspunkt købt to puder og haft fine idéer med dem. Idéer, som aldrig er blevet til noget, og puderne er bare blevet liggende i bilen. Men de er fax ret smarte i bilen, for de kan sættes i spænd ved hundegitteret og forhindre solens stråler bagfra ind på ungerne. Og skulle en af dem falde i søvn på vej til indkøb, så er det rart at kunne lægge barnet i en indkøbsvogn med pude under hovedet! Det er sket mere end én gang her 😊😴


Og tilsidst: en god kopholder!! Den er dog ikke så fed i passaten, så billedet er fra en Audi, hehe