Når nu mindstemanden står ukristeligt tidligt op, og manden kører på arbejde kort tid efter, og det bare stadigvæk er så mørkt udenfor, så er det nødvendigt at finde de stærke sager frem! Så det gjorde jeg:


Stærk lim!!! For øjnene bliver ved med at falde af storesøsters hjemmesko, og det er temmeligt træls at have øjne liggende over det hele 🙃😳 I første omgang var øjnene limet med tekstillim, men det er ikke nok, åbenbart….

Men nu sidder øjnene fast (og lidt nyt hår), og så i gang med lillebrors pusser (sønderjysk for hjemmesko)!


Jeg har klistret store rullende øjne på og tegnet med Posca-tuscher. Og tanken bag er, at han selv kan finde ud af, hvilken sko der skal på hvilken fod – så ansigtet passer sammen! Jeg tænker, at der skal tegnes noget lignende på hans termostøvler 😜