Det går egentligt rigtigt godt med at dyrke vores egen mad. 

Vi er ved at grave de sidste kartofler og (kæmpe) gulerødder op. Det er på høje tid, da den første nattefrost har vist sig. 


Min datter har plukket de allersidste tomater ind – og vi er i sidste halvdel af oktober. Nu skal de ligge og modne i en vindueskarm


Vores høns får af den hvede og byg, vi selv dyrker på markerne. Og de levere flotte æg hver dag


Så det går godt. Men vi kan altså godt lide kød og fisk. Men kan vi dyrke det? Vi har hverken å eller sø, så det med fisk er lidt svært…

Og så er der det med kød; kylling, gris, ko eller and. 

Vores høns er isa Brown, som er gode til at lægge æg, men som ikke dur til at spise. Der er for lidt kød på. Men måske suppe?

Gris og ko er der for meget arbejde ved – siger min mand. Og så er jeg også bange for, at jeg egentligt slet ikke vil kunne spise er dyr, vi selv har passet på…?! Jeg er ikke vegetar – og bliver det heller ikke – men altså det er svært!

Jeg havde planlagt, at vi selv skulle fodre på juleanden i år. Men tiden løb fra mig, så den må vi ud og købe 😊

Men måske næste år? Min svigermor kan rappe en and, har hun fortalt. Og jeg kikkede underligt på hende og spekulerede over, om hun snakkede om rapmusik eller den lyd, en and siger… men det viste sig, at “at rappe en and” betyder tage dens fjer af og indvode ud. Smart!

Så er det bare lige, om jeg kan være med til det… Jeg tror, at børnene ikke vil have problemer med det. De er jo ved at lære, hvor alting kommer fra. Især min datter, som fylder 4år om 1 uge og 1 dag, er vældigt nysgerrig på verden. Og det er skønt – selvom man som forældre bliver sat på prøve, for vi er ikke helt sikre på, hvor alting kommer fra/bliver lavet 😊