Vi har været i gang med glimmerlim, som både store og små er fan af 😊


Jeg har købt A2-karton – det svarer til 4 stykker A4-papir, for at det skulle blive stort nok til ungernes hoveder. Og glimmerlim som fx fåes til 60kr for en pakke med 5 forskellige farver i fætter BR. Lige lidt dyrere end jeg forventede!! Jeg har efterfølgende fundet cirka samme slags til 40kr i en lokal hobbyforretning


Og så fik fantasien frit løb for begge børn, og de havde en fest 🎉 Og det meste glimmer endte på karton!

Bagefter skal det tørre, og så bliver det lidt svært at bøje til en hat, men med lidt snilde og tålmodighed, så kan det lade sig gøre. Meget tålmodighed!!


Og så en clips i nederst, så der kommer lidt hold på hatten. Længere op har jeg sat tape. Det er ikke videre kønt, men jeg tænker, at det kan dækkes med mere glimmer 😜



Så klippede jeg det forreste hjørne af, og hatten var næsten klar. Man kan også vælge at klippe vandret og så sætte elastik i siderne 😊


Til slut fandt jeg en rest tyl, som lige passede ind. Det er ét langt stykke, som jeg bandt en knude midt på og så trak igennem hatten med en gaffel 😄


Og hatten er klar og passer til fe-kjolen


Og lillebror fandt ud af, at hvis man tramper på sin fe-hat, så bliver den flad! Hurra for undersøgende børn – eller noget….