Warning: "continue" targeting switch is equivalent to "break". Did you mean to use "continue 2"? in /var/www/mor-p.dk/public_html/wp-content/themes/Divi/includes/builder/functions.php on line 4934
Start-kit til syge børn! – MorP

Vi har været ramt af virus igen. En rigtigt træls én med meget høj feber, ondt i maven og opkast. Det er ikke rart at se sine børn så syge, og nattesøvn bliver en by i Rusland, suk!


Men er det en af de mildere virusser med snot og feber, så kan hjælpemidlerne på billedet klare det meste 😷 Så dem har vi altid i medicinskabet!


Termometer og vaseline. Vi har forsøgt med øretermometer, og vi har åbenbart ikke evner til at få det til at virke ordenligt, så vi er for længe siden gået tilbage til et numse-termometer. Det giver hurtigt et klart og tydeligt svar. 


Næsespray er godt at have i hånden, når næsen stopper til. Og især når barnet skal sove og dermed kommer til at ligge ned (selvfølgeligt med hoved højt). Fra barnet er 2år kan det få en stærkere næsespray end saltvand, men indtil da er det kun saltvand. Og her er vi gladest for OtriBaby, da den både indeholder saltvand og lidt olie, der er godt til tørre slimhinder! Den kan findes på apoteket og i Matas. 


Panodil kan gives ved høj feber og smerter. Dog altid i samråd med læge. 

Her kan man få stikpiller (til venstre), som indføres i barnets numse stille og roligt. Det kan være svært at finde den rette dosis i forhold til barnets vægt, men man kan godt skære i pillerne. Af en læge har jeg lært, at det er mest korrekt at skære på langs af pillen, men det kan altså være ret svært 😳 Til gengæld er stikpillerne ret geniale til hvis barnet sover eller er så opkørt, at det ikke vil tage flydende medicin i munden. Min søn vågnede en nat med voldsomme øresmerter og skreg og skreg og var ikke til at få kontakt til. Heldigvist havde vi stikpiller, og de virkede. 

Og hvis børn kaster op, så er det en fordel med stikpillerne. For så er det ikke usikkert, om de får den tiltænkte dosis Panodil. 

Men Panodil fåes også i flydende form, og det er lettere at dosere med en medfølgende sprøjte. Og så kan det forsigtig sprøjtes ind i barnets mund eller ud på en ske. Husk at give lidt vand eller lign bagefter 😊


Øjendråber og næsedråber er begge gode at have i medicinskabet. Næsedråber kan gives til helt små babyer, der kæmper med at få luft pga snot. Deres næsebor kan fysisk være for små til næsespray, og så virker dråberne i stedet. 

Øjendråberne kan afhjælpe en mild virusbetinget øjenbetændelse (og anbefales inden penicillin-øjendråber) ved at rense øjet. Væskens sammensætning er lig øjets, så der bliver tilført væske, der kan rense snask ud. 

At få øjendråber er meget ubehageligt!! Men en god løsning er at bede barnet lukke øjnene og så lægge dråben/dråberne i øjets kant helt inde ved næsen. Så bedes barnet åbne øjnene og blinke. Det er ikke let, men stille og roligt kommer øjnene i gang igen. Til sidst tørres øjnene af med hver sin klud. 

Et andet godt råd er at lade barnet dryppe bamses eller fars øjne, inden barnet selv får dryppet øjne. Så kan barnet se, hvad der foregår, og at det ikke er farligt – men at far heller ikke kan lide det 😊


Og så håndsprit. Masser af håndsprit placeret forskellige steder i boligen. De fåes både i supermarkeder og på apoteket mv. 


Kleenex og the er også gode hjælpere. Bløde kleenex er bedre for huden end krads toiletpapir. Og igen kan pakkerne placeres flere steder i boligen, så man altid er klar til de to 1-taller 😉

The drikker begge mine børn. Oftest kamillethe. Om dagen får de lidt sukker i, men om natten er det uden. Kamilletheen kan afhjælpe hoste og ondt i halsen. Og så tror jeg, at ungerne synes, det er hyggeligt at få 😊

God bedring!