Udenfor ligger der stadigt en del sne, hvilket er lækkert for børn og voksne, som kan finde kælke og snescooter (en helt alm børnescooter, som bliver kørt på i sneen 😉) frem. Og bygge snemænd som Olaf i filmen Frost… 


Og så er der kommet små frøposer frem i butikkerne. Åh hurra – så er det snart forår!! Men shit nogle priser 😳 jeg har købt en pose med hvide, lilla og orange gulerødder til 30kr! Men ungerne og jeg elsker dem! 

Derfor har jeg virkeligt holdt øje med, hvor priserne var lave nok til at der var plads i vores budget. 

Jeg var fx tilfældigt i Lidl, og deres frø passer til vores budget. Jeg har max betalt 10kr/pose, men for de fleste poser var prisen lavere. Jeg håber så, at der alligevel kommer blomster og grøntsager 😜


Og i Fakta lykkedes det også at finde frø til rimelige priser


Sidste sommer havde vi meget sjov med at dyrke majs i køkkenhaven, og da vi så fik høns, så blev de meget glade for de 2 (!) kolber, vi fik frem, hehe! I år er jeg opmærksom på, at majsen skal såes i maj (og ikke i juni)!

Og så fandt jeg poser med ærter til 4kr/stk i Jem&Fix. Ok pris, og vi elsker ærter ❤️

Men hvis man nu ikke orker at tage på frø-tur rundt i diverse super- og byggemarkeder, så er Billige Frø altså et godt alternativ. Der er et ok udvalg, og priserne er rimelige. Frøene kommer frem i små gennemsigtige plastikposer med et klistermærke på, hvor instruktionerne står på. 

Og Bilka har deres budget-frøposer. 

Så nu er det bare at vente, vente, vente på 🌞 og lidt mere varme, før minidrivhuse skal i gang. 

Dog køber jeg ikke tomatfrø, da de er lettere at dyrke selv – se mere her

God fornøjelse