Når vinteren er mørk og kold, er det lykken at rejse til de varme lande og tanke solskin, varme og lykke i rigelige mængder!


Vi har gode erfaringer med at rejse til de kanariske øer – med børn 😊

Vi har både været på Gran Canarie og Tenerife, og kan kun anbefale begge øer 🌞🌴😃

Men hvad er vigtigt, når man skal finde et hotel?

Her er mine bedste bud:

Prisen – det er en ret afgørende faktor, når der ikke er så mange penge at bruge af. Så enten kan man lede efter et billig hotel, eller også kan man forsøge at have is i maven og håber på en billig afbudsrejse. Vi har flere gange været heldige at finde en dyr rejse billig, men så har det også været med afgang et par dage efter. Eller den ene gang bestilte vi rejsen lørdag formiddag og rejse søndag morgen!

Strand – med to små børn er det rigtigt rart at have en strand tæt på. Så er det hurtigt at tage på stranden, og hurtigt at komme hjem og holde siesta. 


Børnepool – med små børn er det fantastisk med en børnepool. Især hvis den er opvarmet!! Det er ikke altid, at temperaturen er oplyst, men så kontakt hotellet eller rejsebureauet. Det er sjovest, når børnene kan være mere end 5 min i vandet, uden at de bliver blå af kulde…

Legeplads – en rigtig god ting at have på hotellet! Så kan den ene forælder pakke tasker til udflugt/tage en pause/spise sin mad færdig, mens ungerne kan løbe rundt og lege. Måske med andre børn, der ikke snakker dansk 😉 Og så er det et familiehotel!

Mad & drikke – de fleste hoteller tilbyder enten all inclusive eller morgenmad/halvpension. Men der står ofte noget med småt om, at dit og dat ikke er inkluderet alligevel. Men man kan sagtens blive mæt 😄 Hvad man skal vælge, kommer helt an på, hvilke planer man har for ferien. Regner man ikke med at skulle forlade hotellet overhovedet, så er all inclusive at foretrække. Men bor man et sted med restauranter og indkøbsmuligheder, så er det ofte nemmere, hurtigere og billigere at tage halvpension. Så er man ikke bundet af, at frokosten først serveres kl 13, hvor børnene sover! Og man når ikke helt at blive træt af maden. 

Støj – hvis man bor i et meget turistet område, så vil der være støj. Støj fra musik og (fulde) mennesker. Eller liv og glade dage, alt afhængigt af ørerne, der hører! Men så er der også restauranter og butikker. 

Udsigt – for mig betyder udsigten meget. At der er noget smukt at se på, når børnene sover – eller hvis man når en lille pause alene. Det kan både være ud over havet eller mod bjergene. 


Tilgængelighed – når man har små børn og deres vogne med på ferie, så er det godt med elevator og ramper og ikke for mange trapper. Nogle hoteller oplyser, at de kun har trapper, men ellers er de rigtigt gode til at sørge for, at både klapvogne og barnevogne kan komme med overalt. Ja man kan også leje scooterkørestole, hvis man er gangbesværet!

Billederne er fra La Pinta på Tenerife. Et smuk hotel med en fantastisk placering og fantastisk personale